Nyheder

 Kontakt os: +45 2244 2705 , This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Katastævne i Struer Karate Klub

Den 16. april 2016 afholdte Struer Karate Klub et succesfuldt Kata-stævne i egne lokaler på Fabriksvej 30. Der har for andet år i træk været positiv feedback og det lader til at stævnet bliver en tradition som klubben vil holde fast i.
Struer Karate Klubs lokaler var fyldt op med deltagere, forældre og søskende fra Herning, Kolding, Skanderborg, Hvide Sande, Gilleleje og selvfølgelig Struer. Klokken 10.00 lørdag morgen havde både børn og voksne været forbi registreringen, fået deres deltagernummer og var i fuld gang med at tjekke kamplisterne. Sensei Kenn Rasmussen fra Struer Karate Klub, og arrangør af stævnet, samlede alle kæmperne på tatamien og holdte en kort velkomsttale. De første deltagere på 7-9 år, blev sendt ind i opvarmningslokalet hvor de skulle gøre sig klar til at konkurrere i både kata og motion.
Til at dømme deltagerne var de to Sensei’s Allan Ramussen og Kurt Rasmussen fra Horsens og Sensei Anders Jensen fra Kolding. Alle kæmpere udviste en stor entusiasme og gjorde sit bedste for at vise dommerne hvad de kunne! Forældre og søskende sad på rad og række, klappede og tog billeder, alt imens klubbens bestyrelse havde travlt med servering af kaffe, kage og sandwichs i opholdsrummet.
  Som dagen gik kom klubben planmæssigt gennem alle puljer og massere af fortjente medaljer, pokaler og karatebamser var blevet delt ud til spændte og velforberedte deltagere, som efter en god indsats kunne slappe af.Vandrepokalen som gives til klubben med flest sejre gik i år til Skanderborg Karate Klub. Pokalen blev sidste år vundet af Struer-klubben selv, og de var glade for i år at sende den med Skanderborg-kæmperne hjem, som have én sejr mere end Struer. Struer vil gerne udvise særlig taknemlighed over for de tre Sensei’s Allan Rasmussen, Kurt Rasmussen og Anders Jensen, som stod tidligt op for at hjælpe til som dommere. Det var ærgerligt at eleverne fra Horsens karateklub, Konjaku Shin Shotokan, var blevet syge eller var forhindrede.
Derudover sætter klubben i Struer stor pris på at karateka’er helt fra Gilleleje var villige til at komme og hjælpe med at gøre dagen endnu hyggeligere. Selvfølgelig uddeles der også en stor tak til alle andre deltagere og hjælpere fra Jylland, med håb om et lige så succesfuldt stævne næste år!
struer kata

S5 Box