Nyheder

 Kontakt os: +45 2244 2705 , This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Mini camp 2016

mini2

Onsdag den 15. juni havde Struer Karate Klub sidste fællestræning inden sommerferien. En hyggelig træning hvor alle karatekæmpere på tværs af holdene træner, sveder og griner sammen.  Dagen efter, den 16. juni, var det tid til sommergraduering hvor der blev uddelt 27 nye grader til børn, unge og voksne. Det var nogle stolte elever som kunne tage på velfortjent sommerferie – dog var der lige 14 børn, som havde meldt sig til Mini- Camp i klubben, i uge 26. Mini Camp er for de yngste elever i klubben og er en uge som indeholder karate blandet med hygge, motion, quiz og leg. Instruktører på Mini Camp var atter i år Simone Jantzen og Marc Jantzen, som har været faste instruktører på denne camp i alle de år den har været afholdt. Fredag den 1. juli sluttede Mini Camp med et lille stævne hvor børnene skulle vise frem hvad de havde lært for forældre og søskende. Der blev uddelt medaljer og pokal til følgende: Kata: Kristian Pripsø guld, Julie Kronborg sølv og Adam Thomasberg bronze. Jonathan Eriksen vandt guld i fitness. Adam Thomasberg fik en pokal for årets fighterpris, som uddeles til den som har vist mest fremgang og engagement. Det var en flok trætte og stolte børn der gik på sommerferie og de glædede sig allerede til opstarten igen den 8. august.

mini1mini3

S5 Box